Hvad folk søger på når de søger efter os

bambie maria
rødvinslæber
kanin i gryde
blond pige store bryster til havet
super brugsen hårlev
snesejler hvorfor kaldes den snesejler
nicki nielsen
rødovre karateklub
krølle bølle land
entoptisk fænomen hvorfor
nogen knepper i stalden
telefonsvareren
kanins hår fælder hvad skal man gøre for at stoppe det
“vi bollede”
hjemmelavede ispinde
søg piger til porn
tomme rum
en nisse der kravler op ad en snor
japanese massage over hele kroppen
klipper på bornholm
bridgeaften
rødovre karate skole
mave turberkolose
der lå min mor og far og kneppede
kort over østjulland med byer
tarm tysk cement
kassebånd
mikkel falck er en rød pølse
bornholmerure
slasket tyndskid
jeg håber, jeg tror og jeg beder til gud, men ender med at blive skuffet hver gang. opvaskeren tømmer sku aldrig sig selv…
skrivning
hals marked
murerbalje bas
skærsild gl. købmand
arbejde cigarer whisky
ny brugsuddeler i sønder felding
et kassebånd i brugsen i dag
står der idiot på ryggen t-shirt
karaffel til likør
lyshåret pige med sort kjole
kukur med kogler
spidse vinduespartier
kanin taber pels ved øje
er mouches volantes farligt?
bonderøv graver træstub op
entoptisk fænomen forsvinder det
hvor længe kan ældre mennesker kneppe
xylofonist med cigar
haha så galt kan det gå når man taster forkert i en sms
hvorfor ryster en fiat punto i bremserne selv om den har fået nye
hvordan skal en kartoffeloptager indstilles
erigeret lem
franske vafler
træsko japanske kung fu sko
havmåge
glemte at kigge mig for da jeg cyklede
sølvklokke
nøgenhat svamp køge
hvor langt mellem reflekspælene
cafe skrift
tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet, kødet før kjolen og kjolen før dit svævende blik
hvordan opstår en tornado
glasnegle
på drengetoilettet, og hun gik ind på pigetoilettet. jeg blev først færdig og ville vente på hende. så fik jeg en idé.. jeg ville forskrække hende! jeg vendte mig om, og da hun åbnede døren skyndte jeg mig at råbe ‘bøh!’. men det var ikke min søster
hurtig måde at slå kanin ihjel
charmerende tekster
opfedning af greyhound
for at holde varmen sov du som en militærfilm
lår saft nylon
hvad har istanbul heddet før
måneformet ansigt hår
bjørneskindshue til børn
tornado hagl
kan jeg se temperatur på mit skrivebord
hvordan samler jeg støddæmper og fjeder på fiat punto
søstrene migræne
stakit i forhaven eller granit
kukur med hjort
billeder af skæv læbe
tegninger af plæneklippere
motorcykelhjelm i lufthavn
ligegyldigheds knepperi
kriminalgåde
den største kanin i hele væden
hvad kan det betyde, at fugl pigger på vinduerne flere gange dagligt?
andemad hirtshals mad ud af huset
sølvfisk oprindelse
provinsen i 70′erne
efterårstræer
vi skal ikke trampe på hinanden, sagde hanen til hesten, betydning?
kan man lysne røde mursten?
hvad er det man binder en snor i halen på, svinger rundt over hovedet og så siger det pip
dit ansigt sladrer om hvem du er
hård kugle under huden ved siden af næsen
grønlangkål lugt
må man hente brænde med en traktor med nummerplade
århus navnekontor
hvordan gør man en kanin tryg?

 

 

BABA (del 3)

der lyder skud fra tagene der udbryder panik på den store plads midt i istanbul folk løber i alle retninger tramper på andre der er faldet nogle falder når der lyder skud det er første maj røde optog gennem gaderne han står midt på pladsen da det sker forsøger også at komme væk han mærker et smæld i benet løber videre da han er kommet væk fra pladsen kan han se at
det bløder fra benet
det bliver en tid hvor han må gå under jorden nu er de alle eftersøgt militæret har overtaget magten og ingen ved hvor hinanden er hvem der er i fængsel eller hvem det er lykkedes at flygte han bor i et lille værelse oven på en møbelbutik det er en god ordning ejeren har ikke tænkt sig at sladre han er en god mand men pludselig dør ejeren så nu er han nødt til mødes med en af de andre de aftaler at mødes i et sommerhus sydpå der prøver de at få overblik over kammeraternes situation men naboen til sommerhuset vil gerne sladre så det gør han og næste morgen vågner de op med militærstøvle på brystet og gevær mod ansigtet

.

staves du virkelig med z spørger hun jeg forklarer at det ikke er for at spille smart og at jeg egentligt skulle have heddet jens men det kan de ikke udtale der hvor han kommer fra så det blev med z i enden og de måtte overbevise navnekontoret om at sådan kan det sagtens staves eller
jeg forklarer hende at mit navn betyder hav og at mit mellemnavn betyder sø
så står vi og smager lidt på det
hav   sø
hav  sø
hav sø
havsø
min kusines navn betyder regn og min anden kusines betyder bæk og vi er alle sammen vandmænd i stjernetegn er du snart imponeret spørger jeg

.

okay nu er det alvor glem alt det andet nu er der krig og vi kan ikke bare sidde derhjemme uden at gøre noget op på torvet jeg har min store røde tromme med han har lavet et banner og vi står og råber nej til krig nej til krig nej til krig jeg trommer i takt BOM BOM BOM BOM BOM BOM jeg kigger skråt op på ham han kigger skråt tilbage han siger krigens konsekvenser kan ikke overdrives eller
det her er alt hvad jeg har kæmpet imod vi kan ikke gå hjem nu jeg siger nej vi bliver til de holder våbenhvile cykler cykler forbi springvandet sprøjter vand i en sølle stråle en mand rusker mig lidt i ærmet jeg trommer videre han bor i en lejlighed ud til torvet han spørger om vi ikke nok vil stoppe snart han prøver at få babyen til at sove og det er ikke nemt med råb og krigstrommer siger han og peger op på barnevognen på altanen er der våbenhvile spørger jeg ham nej siger han jeg trommer videre 
BOM BOM BOM han kigger opgivende på mig og forsvinder
BABA siger jeg
BABA jeg tror det er bedst vi stopper nu
er der våbenhvile spørger han
BABA der er en baby der ikke kan sove siger jeg og peger med trommestikken op på altanen

.

vi bliver fascineret af de samme mennesker ham og jeg 
sympatiske mennesker tænker vi eller
siger det højt vi siger
han er sympatisk eller
han er et sympatisk menneske jeg bliver rørt når han siger det om nogen fordi han bliver rørt når han siger det om nogen det kan høres på hans stemme
vi sidder i bilen på havnen vi snakker om gamle venner og venner som er døde især en der døde for nylig før han døde skrev jeg et digt om det røde lys i hans hjertekammer der fremkalder billeder af træer og grene forseglede som tung sne jeg tænker at det er den måde man åbner døre på
det er den måde man åbner fremmede døre på
det er den måde børn tegner på

.

de har kørt i mange timer da de når frem til den lille havneby det er tidlig aften og de sætter sig ind på en lille restaurant tæt ved vandet hvor de kan iagttage bådene der sejler væk og holde øje med om paskontrollen går ombord eller bådene bare får lov at sejle der sidder de hele natten hans gode ven far søster og ham de spiser og drikker bliver fulde griner græder og det er en smuk nat selvom det er én lang afsked da solen står op sætter de sig på kajen båden skal snart sejle og det er tid til at tage afsked hans søster går i panik og foreslår at tage med ham men det er for farligt synes han han er nødt til at gøre det alene han går ombord på den lille båd og håber på at der ikke bliver tjekket pas usikkerhed kaptajnen beder om alles pas han giver sit pas og tænker nu er det slut lige der er det en lettende tanke for han har ikke mere energi han skal til at overgive sig kaptajnen kommer tilbage så sejler vi siger han og båden tøffer langsomt ud af havnen han kan ikke vinke de kan ikke vinke så vil det hele blive afsløret han kan ikke vinke de kan ikke vinke han kan kun kigge på dem de bliver mindre mindre mindre

_____________________

Denniz Göl Bertelsen
(sidste del af langdigtet BABA. læs første del her og anden del her!)

sPamSpamspAmspaM

Under Oplæsning #15

i morgen torsdag d. 27. kl. 20 i Café Under Konstrution

Oplæsere:

Rasmus Riiskjær

Peter-Clement Woetmann

Zoltan Ará

Denniz Göl Bertelsen

Der vil hele aftenen blive solgt billige hjemmelavede ispinde – Tornado Pops. Producenten af Tornado Pops har arbejdet i måneder på at udvikle forskellige lækre smagsvarianter, og nu kommer de så eksklusivt til Under Oplæsning, også i veganske smagsvarianter.

BABA (del 2)

der ligger en brun elastik i smørret på min pølsemad det er hans måde at fejre 1. april på i min madpakke 
jeg går ud for at lukke hønsehuset om aftenen han løber den anden vej rundt om huset og jeg tager fat i snoren til lemmen og han siger som en ræv eller en kat lige dér gør det ingen forskel for han ved godt jeg er bange for ræven den har spist tre af mine kaniner hvis ens første oplevelse med døden er et kæledyr glemmer man det aldrig igen og en aften glemmer jeg at lukke for hønsene og så kommer ræven igen på besøg

.

vi vil gerne låse hinandens sprog op det er det vi tænker vi forstår ikke hinanden tænker vi i dette forbandet uforklarlige rum 
en gang imellem ryger ting igennem lokalet to kaffekopper en halvt skrællet kartoffel og et rundstykke kun rundstykket rammer nogen og det bliver alle forskrækkede over
et spørgsmål
har du også dårlig samvittighed over ikke at kunne udtrykke dig på mit
sprog
eller
hvorfor var det første ord du lærte mig abe eller
hvorfor var abe det ord Jakob brugte da han ikke ville holde mig i hånden første skoledag
mennesker er ligesom årstider
eller
mennesker er ligesom paraboler fyldepenne
vi sidder ved spisebordet efter en lang dag der opstår en sådan ligegyldig misforståelse der mundhugges lidt stemmerne bliver hævet eller 
de lægger bestikket kigger på hinanden nævner hinandens tidligere fejltagelser bliver sure over det hun skælder ham ud over et eller andet så siger han med dyb alvor i stemmen
du bliver ked af det den dag jeg tager træskoene
der bliver stille et kort øjeblik jeg er den første der griner så griner hun han kigger lidt forvirret så er det hele ligesom godt igen

.

det er maj og det er flere år senere og jeg står i ruinerne og indbyggerne har stadigt ikke fået deres ansigter tilbage de ligger oppe i bjergene hvor jeg bor for en stund hos en stum mand der så det hele fra oven
hans kone fortæller
hvordan de halvfulde sad på taget af deres bil og kiggede ned 
på byen da der lød et kæmpemæssigt knæk alle lysene i dalen gik ud og støddæmperne dæmpede ikke rystelserne bilen gyngede voldsomt i 37 sekunder og han var for chokeret til at køre ned og hjælpe til i byen siden har manden ikke sagt et ord hun han tilgiver aldrig sig selv

.

den lille færgetur tager kun fem minutter det foregår med ryggen til byen
hvor længe har i tænkt jer at blive spørger færgemanden mens piben knækker hans smil et par dage svarer vi som om vi er de eneste han sejler for og så holder vi jul på øen og han danser ikke rundt om træet men det med sild og snaps har han efterhånden lært at leve med
senere skal den lille færge skiftes ud men under bugseringen fra tyskland til værft i hirtshals synker den nye færge på uforklarlig vis i århus bugt man forsøger at bjærge den men elastikkerne sprænger og færgen synker igen igen og bliver liggende på bunden
jeg forestiller mig færgemandens blik da han hører om det 
jeg tror det siger der hersker en anden orden her på øen
der hersker en anden orden her på øen
her bor den slags følelser som ingen tør starte en samtale om de er skyld i hendes blanke øjne
det er ikke en familiesvaghed siger vi  
vi har dem alle sammen

.

han har et ar på det ene ben lige over foden det er sådan et lille hvidligt område hvor der ikke vokser nogen hår BABA siger jeg hvad er det for et ar du har på benet han fortæller mig at han engang blev skudt jeg kigger længe på arret rører lidt ved det i børnehaven fortæller jeg det til nogle af de andre de spørger hvorfor han er blevet skudt jeg ved det ikke så jeg finder på en god historie

.

fra færgen cykler jeg resten af vejen ned til gården på min gule cykel med rustpletter han bliver i bilen bag et træ sammen med mor så tror mormor at jeg er cyklet hele vejen fra københavn og hun kigger målløs på mig indtil ladaen triller ind på gårdspladsen
jeg tror egentligt han holder lige så meget af at komme her som mig selvom det må have set sjovt ud da han første gang blev præsenteret og de ankom på motorcykel og jeg tror mormor må have taget sig til munden og sagt jaaamen og grinet det der tvivlsomme grin som hun også gør når jeg kommer cyklende alene

.

.

Denniz Göl Bertelsen
(andet uddrag af langdigtet BABA. læs første del her!)

BABA (del 1)

han står og kigger lidt på firkanter
figentræet skal beskæres det er det samme med vinen den
blokerer snart hoveddøren
i haven er der syrener og guldregn
han har hevet shortsene op så de sidder over navlen på den bare overkrop
han klipper græs
guldregnen er giftig så den fælder han vores have skal ikke ligne en kirkegård siger han og fælder også grantræerne
den gamle mand der solgte os
huset har efterladt mig sit kukur det har tunge kogler
jeg beslutter mig for at huske disse ting mest fordi han ligner sin far jeg har ligget i hængekøjen hele dagen

.

han truer med at smide alt legetøjet i sorte sække og køre det på genbrugspladsen hvis vi ikke rydder op så vi rydder op en dag rydder vi ikke op og så er alt legetøjet væk da vi opdager det griner han af vores grædende ansigter i puderne i hver vores etage af køjesengen så henter han et par sorte plasticsække fra kælderen man må aldrig skuffe et lille barn brummer han mens han spreder legetøjet ud på gulvet igen

.

august
der har været et jordskælv
7,6

når telefonen ringer er det altid ham der tager den og det er altid ham som nogen forsøger at få fat på han ryster lidt på hænderne famler med nogle papirer og snakker så højt at vi ikke kan høre hvad de siger i fjernsynet
så køber vi en ekstra telefon til køkkenet
mange mennesker er døde han viser mig billederne i avisen det er billeder af sammenstyrtede huse men det med vejen revet midt over
som pålægschokolade på rugbrød
husker jeg

.

jeg ønsker mig brændende en gameboy det har jeg gjort længe overboen har en mine venner fra klassen har en men det er en dyr lille ting og vi har ikke penge til den slags en dag dumper en reklame ind ad døren der får ham til at lyse op og tage mig hårdt i armen
BABA siger jeg
se hvad der er på tilbud jubler han
der er et billede af en gameboy i reklamen den koster kun 40 kroner
BABA jubler jeg kom siger han jaaaa jubler jeg og vi skynder os op til legetøjsbutikken viser ekspedienten reklamen og beder om et enkelt eksemplar ja så gerne siger ekspedienten og finder noget frem som ikke er en gameboy men som er en taske til en gameboy formet som en gameboy i stor størrelse min far kigger lidt på ekspedienten han har lyst til at protestere men gør det ikke han kan godt se det er ham der har taget fejl af reklamen man må aldrig skuffe et lille barn har jeg lyst til at sige da vi forlader butikken

.

tyskerne i kupeen har masser af sprut og grænsevagten dukker aldrig op og de fortæller historier og han fortæller sin historie og så går det slag i slag og alle falder i søvn og det første han ser af danmark er hovedbanegården
i tasken har han et lille avis-udklip med sit navn på det viser han til politibetjenten der viser ham vej til et sort hotel hvor han flytter ind og puster lidt ud

.

december
7,2
og nu er det også koldt og der skal sendes endnu flere orange telte af sted og det haster og vi lukker døren ud til køkkenet og jeg kan mærke gennem døren at vi svigter ham og jeg kan mærke gennem døren at han svigter nogle andre

.

han gyser ved synet af en varevogn jeg tror det er fordi han kan høre nogen banke derindefra eller
jeg tror han et øjeblik tror det er ham selv der banker banker banker banker banker banker men det er bare hans hjerte ved synet af varevognen den minder ham om noget der engang skete

.

sneen på skråvinduet skiftevis fryser og smelter
fryser og smelter som ugen går vokser istapperne til en symfoni engangs-xylofon
der er så meget jeg kan huske
duften af nybagt brød
efterårets blade
jeg kan huske at vi klunsede paller og brædder byggede en stor hule i det nybeskårede piletræ hulen voksede pilen voksede jeg sad det meste af sommeren og iagttog de andre børn på vejen med min kikkert
døren ind til hulen var en lyseblå skabslåge fra det gamle køkken og indvendig havde jeg sømmet knapper og kontakter fast de gav en følelse af at hulen var forbundet til et netværk af andre huler som den
jeg kan huske jeg snittede en teori ind i barken
det er den måde folk løber på der afslører det hele
jeg kan huske at sidde i en klapvogn en pølse i hånden pakket i madpapir fra pølsevogn eller slagter
smide flæskesvær under fremmed mands fødder høre det knase under ham
jeg kan huske at vi kørte galt to timer efter vi var landet
en ko havde forsøgt at krydse den mørke motorvej fem minutter før vi kom var blevet ramt af en lastbil lastbilen kørte videre koen blev liggende
vi kørte ikke for hurtigt han opdagede den lige nøjagtig i tide og trådte hårdt på bremsen så bilen drejede ud i rabatten os på bagsædet vi skreg vi havde ingen sikkerhedsseler på vi løb ud af bilen op på bakken jeg løb tilbage og hentede mine sko og min discman så stod vi og kiggede på bilerne der nærmede sig koen der stadig lå og prustede

.

 

Denniz Göl Bertelsen
(første uddrag af et længere forløb)

Bagjulekalenderen

28. december

Der er bøvl med infrastrukturen, Denniz dukker op på en alt for stor og hvid ø, hvor Nils har brugt alt det varme vand. Det er istid på øen, og Denniz er kommet afsted med en billet til Mauritius og en kuffert fyldt med badeshorts i forskellige farver. Nils siger, at det er helt ok og låner ham strikketrøjer og antikke støvler. Så spiser de Krølle-Bølle.

Kirsten Lynge

bagjulekalenderen

27. december

spiser ostepinde spiser snakketøj spiser hårde
sving spiser marker spiser sort is spiser hjort
spiser tomme strande spiser udsigten til venstre
spiser forbrændte dehydrerede drenge spiser
lys lort uheld spiser overflødighedshorn spiser
flæskeædere spiser migræne spiser kviste
spiser ure spiser alle slags ure spiser digitalure
spiser lommeure  spiser lommeregnerure
spiser bornholmerure spiser navlefnuller
spiser printer spiser sms’er fra oktober spiser
stamtræ spiser maleri af slægtsgård spiser hel
kanel spiser hel familie spiser æble fra
hollandsk drivhus spiser skorsten spiser
ho ho ho spiser morgengave spiser aftengave
spiser lysgave spiser spisebord spiser ambulance
spiser sygeplejerske spiser læge spiser skadestue
spiser statistik om at spise spiser juleudgave af
sporløs og spiser værten gæsten og alle de
genfundne forældre der ikke havde nok at spise

Denniz Göl Bertelsen